Den 175 meter røde løber samlede Bramming 

Skrevet af Karina H. Rimmen on Thu, 09/05/2019 - 02:41
Foto: Karina Rimmen
Kategori

Som altid ved udendørs arrangementer holdt HHI Bramming vejret, lige indtil vi var helt sikre på, at det ville forblive tørrevejr. Da vi kunne sætte ”Tjek” ved det, kunne James Bond festen sådan set bare begynde.

Alle butikker var klar med gode tilbud, små og store aktiviteter med temaet - James Bond - samt lidt godt til ganen. De smarte biler fra Auto Cramer og Storgaardbiler var så små linet op, ligesom den 9 meter lange Limousine fra MT Event ved Nørretorv. 

Der kom en hoppeborg og popcornmaske op ved Kontoret - og Rasmus Klump og Sydbanks mini-mascot var også klar, ligesom Playmore havde lagt op til Casino Royal i guldkjole. Tøjbutikkerne var i gang med på klæde modellerne til Catwalken, brillestel og parfumer til både herrer og damer var fordelt, og Junkuhn fangede og enkelt model og satte en flot frisure. Super Brugsen stod klar til at tænde grillen og man kunne dufte flæskestegen hos Sannes Café. Og ikke mindst havde Brian fra Gadespejlet stillet sig til rådighed og sørgede for Agent 007 stemning hele aften, ved hjælp af de kendte toner fra  de mange James Bond film.

Så alt var klart - og dog - for vi havde jo reklameret med en 175 meter lang rød løber. Og sådan en får en ikke bare sådan lige rullet ud. 

De gæve folk, der meldte sig frivilligt til dette, er vi evig taknemmelige. Den nyindkøbte røde løber, der består af 5 x 35 meter lå trygt og godt hos Sørens Farve & Tapet, hvor vi havde fået den til en favorabel pris. Den skulle derfor først fragtes helt over i Nørregade på en trailer. En ny (og godt indpakket) rød løber ligger med forsiden udad. Så de kunne ikke bare lægge den ned og give rullerne et puf. Den skulle vendes i samme omgang. Næste udfordring var vinden. Det blæste lige lidt op, så det var en kamp med tiden, at få den til at blive liggende, inden Late Night sådan rigtig gik i gang kl. 18.00. Heldigvis kom XL Byg forbi med belægningssten til hele den ene side, så den blev liggende.

Så ”Team Rød Løber” kæmpede både da den skulle rulles ud, og ligesådan da løberen skulle gemmes væk i en tilstand, så er let at tage frem næste gang Nørregade skal pyntes. De stod klar, da alle var gået hjem efter en forrygende Late Night, eller fra afterparty hos Kosmorama, hvor der kunne købes ”Martini - shaken not stirred”. Stor tak til ”Team rød Løber”.  

Nu er det således, ved løberen er sponsoreret af byfornyelsespuljen og tilhører hvorfor byen til brug i Nørregade. Så alle, der har gode ideer til at gøre noget festligt i bymidten, og som inkludere hele byen, kan som udgangspunkt låne den. Man skal blot henvende sig til HHI Bramming. 

PS .: Vi lover ikke at ”Team Rød Løber” - følger med, så man skal selv sørge for at få den rullet ud. 

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming