Det NYE Bygavekort

Skrevet af Karina H. Rimmen on Wed, 09/25/2019 - 03:38
Foto: Karina Rimmen
Kategori

Så er det ganske vist – det nye grønne bygavekort er på gaden – eller rettere i butikkerne. 

Alle elektroniske kort skal med mellemrum skiftes ud, hvilket vi jo også kender fra dankortet. Da HHI skulle i gang med dette, blev man enige om, at lave ny design. På Facebook spurgte vi om, hvilken farve det ny kort skulle have. Og grøn var den farve flest ”stemte” på. Det har HHI lyttet til, så derfor er baggrunden blevet grøn. Motiverne er billeder af Kirken, Banegården og selvfølgelig vores Vandtårn. Det grafiske udtryk kan vi takke Vicki Thykær for. 

Nyheder:
Der er, som man også kan læse i Ugeavisen her i uge 39, nyheder og forbedringer i forhold til det gamle kort. Det bliver nu meget nemmere at tjekke saldoen på kortet. En unik QR-kode bag på hvert enkelt kort, gør det muligt for indehaveren selv at tjekke saldoen via mobilen. Det vil også fortsat være muligt at tjekke saldoen på boibramming.dk/HHI/Bygavekort/Tjek saldo.
 
Tank selv - hvad er nu det for noget. Man kan nu købe et tomt kort for 10,- kr., og så selv gå hjem og tanke det op. Dvs. man kan have et par af disse liggende i skrivebordsskuffen – og vupti, så kan man hurtigt have en gave klar, hvis man skulle have overset en vigtig dato. Og hvem vil ikke blive glad for et bygavekort. 
Det kan indløses i de fleste butikker, det kræver de har en dankortterminal og er oprettet.  Lige om lidt udvides rækken af butikker med Imerco, der pr. 1.10.19 igen er medlem af HHI. 

Miljøvenligt:
Indpakningen til de gamle kort var en CD holder i plastik. Den er nu skiftet ud med en pillow i pap – endda en meget lille en af slagsen. Den kan man så selv gøre mere eller mindre ud af. Når du køber et optanket kort hos Brillebutikken eller Min Købmand, følger der, som tidligere en lille guldpose med. Den kan man sagtens fravælge. 

Nu håber vi at rigtig mange vil gøre brug af Bygavekortene, for det vil jo alt andet lige beholde handlen i byen, og det ville jo ikke være så ringe endda. 
 

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming