HHI Bramming fik aktivitetsvogn af Sydbank

Skrevet af Karina H. Rimmen on Thu, 03/11/2021 - 01:12
Sydbank Bramming

 

Sydbank Bramming HHI-Bramming

Bramming by har i en årrække haft tre julehytter. De var efterhånden udtjent, hvilket blev mere og mere tydeligt, når de skulle samles. Ligeså var behovet for flere hytter ved juletid svingende, da de var vanskelige at låne ud i weekenderne op til jul.

Derfor besluttede HHI Bramming at gå efter en ny ”hytte” i form af en vogn, der skulle være mere fleksibel. Nem at flytte rundt med, og skulle kunne bruges hele året ved diverse events.
HHI overvejede at starte en indsamling. Dels blandt private og dels blandt deres medlemmer. HHI Bramming har rigtig mange virksomheder, som gerne støtter op om byen. Men netop det betyder så også, at de jo på alle mulige andre måder giver noget til byen igen og igen. Så valget faldt på at søge fonde.

Sydbank Fonden slog til:


HHI søgte bl.a. Sydbank Fonden, og det viste sig at være et godt valg. Sydbank i Bramming er en lokalforankret bank, der lægger vægt på at skabe og udbygge tætte relationer i lokalsamfundet. De bakker op om lokale foreninger og arrangementer. Sydbank Ruten ved Kaj Lykke golfklub er et godt eksempel på dette. Af andet kan nævnes Ålbæk og Sejstrup Forsamlingshus, Gørding Tennis Klub og Vejrup Skyttekreds.

Filialchef Søren Mauritsen Nielsen var med på idéen om, at HHI selvfølgelig skulle have en fleksibel vogn, der i mange år ville kunne gøre gavn i byen. Oplagt i midtbyen ved HHI-events. Men også andre steder. Som f.eks. til ”Hus, Have og Håndværker dag”, som normalt afholdes i foråret, ude i industriområdet, når der ikke er Corona restriktioner.


Indvielsen trækker ud:


Netop Corona har været skyld i, at vi ikke har fået indviet vognen ordentligt. Det er nok ikke alle i Bramming og omegn, der har opdaget, at der stod en flot vogn på Trianglen med lys og Bramming nisser på, op til jul sidste år. Den husede af to omgange "Mandelbrænderiet" og Holms Racing, der solgte juletræer på Trianglen i weekenderne og derved gav byen lidt mere julestemning.
Overdragelsen blev et arrangeret billede til Ugeavisen. Både HHI og Søren havde set frem til lidt mere festivitas. Det må komme senere. Når en gang vi må forsamles igen.

Da Sydbank har sponsoreret hele vognen, har deres logo fået en fremtrædende plads på vognen.
Og Sydbank har allerede haft en god idé til anvendelse, som så desværre blev aflyst. HHI Bramming vil også som udgangspunkt se positivt på ansøgninger fra foreninger o. lign. der har en god idé, til noget der kunne foregå i Bramming og til gavn for byen.
Det er nemlig målet, at vognen kan blive til et aktiv hen over året for hele byen.

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming