Kosmorama i Bramming

Skrevet af Karina H. Rimmen on Fri, 10/11/2019 - 00:26
The Grenadines
Kategori


Endnu en fantastisk aften i Kosmorama.
Ja, sådan blev der skrevet på Facebook i timerne efter en aften i selskab med The Grenadines, med opvarmning af det unge talent Rasmus Rydahl. Begge gav et brag af en oplevelse fredag den 4. oktober. 

The Grenadines
The Grenadines består af 5 musikere, hvoraf Morten Phillipsen måske er den meste kendte, da han i 2002 deltog i MGP og fik en flot andenplads. Men også andre af medlemmerne, har rødder i det vestjyske, så for dem var det som at komme hjem igen. Ikke mindst hjem til Kosmorama, der har åbnet dørene og scenen for det unge band lige fra starten. Jørgen Thiim, har troet på dem hele vejen igennem, og det fik de helt ud over scenekanten, hvor meget det har betydet for dem. 

Unikt spillested
Det er noget ganske unikt, at vi kan have sådan et lille spillested, med så meget power i sådan en lille by. Stedets popularitet vokser stille og roligt, og flere og flere ude fra - altså dem der ikke lige bor i Bramming, Hunderup, Endrup, Darum mv.,  vil også gerne have del i de eftertragtede billetter. 
Og der er da også noget at komme efter! Kosmorama her netop haft besøg af Stig og Vennerne, ligesom Hardingerband også har været forbi i år. Og til næste år er Dodo & the Dodos koncert allerede udsolgt. 
Kosmoramas ukuelige frivillige og koncertbookeren Jørgen, har vi meget at takke for. 

Bramming på landkortet
I forbindelse med borgermøderne i byen tidligere i år, blev der tal om, hvad der kan gøre Bramming kendt, og hvad skal gøre at folk vil blive ved med at flytte hertil. Har vi noget, de ikke har andre steder?
 Måske det bliver Kosmorama, der kommer på listen over ting, som kan få folk til at se mod Bramming. 

Vi kan vel alle blive enige om, at hvis de vil bosætte sig, så er der endnu flere der kan benytte sig af vores herlige foreninger, og tjekker vores virksomheder og butikker ud, før de køber ydelser og ting andre steder, så siger vi da ”kom bar do”.  
 

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming