Kulturnatten 2019

Skrevet af Karina H. Rimmen on Mon, 06/10/2019 - 15:49
Foto: Karina Rimmen

"De holdt vejret" - arrangørerne af Kulturnatten 2019 - for hvordan ville vejret nu arte sig. En ting var at datoen, for nogen, lå lidt skidt pga. flere sammenhængende fridage efterfølgende, men hvis vejret så heller ikke ville være med dem, så.... 
Heldigvis holdt det tørvejr og de fleste aktiviteter var fint besøgt. Der var folk på gader og i stræder og ikke mindst indenfor, hvor aktiviteterne fandt sted.  Butikkerne holdt traditionen tro længe åbent, så der var mulighed for at handle, eller i hvert fald få set på, hvad de har på hylderne. Nogle havde forskellige aktiviteter så som korsang i baghaven og romsmagning, for blot at nævne lidt. 

Der kunne sagtens have været mange flere, men som Ulla Koman, der i sin tid fik idéen og nu gennem flere år har været hovedansvarlig for Kulturnatten, sagde, at det vigtigste er, at dem der så møder op, får en god oplevelse med hjem.  
Der skete noget i hele byen og der var også i år musik flere steder. På gågaden ved Adam Beverlys unge musikere fra Bakkevejens skole, til Egnsmuseet og Kosmorama og korsang på Balkonerne ved Sct. Knuds Gård.
 
Uden mad og drikke, dur det jo ikke – og det kunne Brammings nye Café - ”Sannes Café” mærke. Der var stort rykind, og bordene var konstant fyldt op. Nice Ice – vores nye is Café hos Playmore, kunne til gengæld godt have brugt lidt højere temperaturer, der nok havde gjort lysten til den gode italienske is større. 
Så alt i alt en god Kulturnat, og vi her på redaktionen hos boibramming.dk tænker, at Ulla allerede er i gang med at planlægge næste år, der bliver torsdag den 4. juni – så altså igen den første torsdag i juni, som det har været tidligere. 

Og så lige en tanke. Vi er flere der ønsker meget mere aktivitet i gågaden og bymidten her i vores lille by. Men - er vi mon ikke efterhånden blevet så mange i Bramming, at der kunne være basis for et spisested mere i midtbyen? Pizzeriaerne skal nok klare sig, og der ses også flere og flere tage plads ved bordene der, frem for kun at tage med hjem. Kunne det tænkes, at der går nogen rundt med en drøm om et lille og anderledes spisested, så ville det da være super fantastisk, hvis de ville slå sig ned her i Bramming.

Hvis det holder stik, det med at vi får, hvad vi ønsker os, hvis vi ønsker det rigtig meget, så lad os ønske det sammen  - så kan det jo være det lykkes i Bramming. 


Se flere billeder i "Billedgalleriet" samt videoer nederst på startsiden.

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming

XL-Byg Bramming - Bo i Bramming