Velkommen til Lions Club Bramming

Skrevet af Karina H. Rimmen on Tue, 01/22/2019 - 21:12
Billedet er fra - http://bramming.lions.dk/lions_pris
Kategori

Vi vil gerne fortælle om vores foreningsliv, om de lokale aktiviteter vi har, og om de donationer vi bruger midlerne i vores aktivitetskasse til.

Vores målsætning er at være synlige i lokalområdet, og at lade hovedparten af de midler, vi indsamler, gå til sociale og humanitære formål i "den gamle Bramming Kommune".


Vi deltager også i nationale og landsdækkende LIONS-projekter; som fx SIGHT FIRST II, hvor Lions klubberne verden over bl.a. har indsamlet 150 millioner kr. til bekæmpelse af øjensygdomme i fattige lande.

Vor danske katastrofefond uddeler midler til hjælp, når der indtræder naturkatastrofer et sted i verden. Der er f.eks. uddelt kr. 1.000.000 til hjælp i Nepal.

Vores motto er "We serve", så vil du støtte os, eller har du ideer om gode projekter, socialt eller humanitært, der har brug for støtte, hører vi gerne fra dig.

Alle indsamlede midler går 100% til de gode formål. Lions medlemmerne betaler alle omkostninger ved den hjælp der ydes.

 

Idræts- og lederprisen

Hvert år den første mandag i marts uddeler LIONS Club Bramming i samarbejde med idrætslivet og lokale medier idræts- og lederpriserne.
Der uddeles tre priser:
Lederprisen: til en leder der har gjort en særlig indsats over et eller flere år.
Ungdomslederprisen: til en ung/yngre leder der har gjort en særlig indsats over et eller flere år
Idrætsprisen: til en eller flere personer, der har lavet en særlig idrætspræstation.
 

Biledet er fra overrækkelsen 2016