Bramming Nisser - og Frederik Bramming?

Skrevet af Flemming M. Andersen on Wed, 11/18/2015 - 17:54
Category

12.12.18. Bramming Boghandel havde inviteret Anders Hjort-Jørgensen til at komme og signere sin bog: "Nisser her der og alle vegne". Og hvorfor så det? Hvem er ham Anders? Og hvad har det med Bramming Nisser at gøre?

"Nisser her der og alle vegne" handler om Frederik Bramming, der tegnede Bramming Nissen i 1947 og som i 1948 blev udgivet som kravlenisse. De allerførste kravlenisser i Danmark.

Dette emner har Ander Hjort-Jørgensen beskæftiget sig med næsten hele livet. Anders fik sin første Bramming NIsse julekalender da han var fire år. Og da HHI Bramming i 2018 for alvor gik i gang med at "få Bramming Nissen til Bramming", var det naturligt at få Anders til at komme forbi.
Foruden signeringen, holdt Anders sit foredrag om netop Frederik Bramming hele to gange på Egnsmusset, der velvilligt lagde lokaler til. Og hvorvidt Frederik Bramming har forbindelse til Bramming - ja det får man svar på, hvis man kommer til hans foredrag. Vi tænker, at det kan gentages, da Bramming Nissens indtog i Bramming jo kun lige er begyndt. Så lad os se, hvad der sker, når vi nærmer os december 2019.