By ( fornyelses ) fest – for hele familien

By ( fornyelses ) fest – for hele familien

Siden 2017 har Esbjerg Kommune gennemført en omfattende byfornyelsesindsats
for at løfte Bramming bymidte. Entreprenørmaskiner og håndværkere har fyldt en del
i gadebilledet, og der er blevet gravet og nedrevet, anlagt og plantet, monteret og
installeret. Nu er indsatsen ved vejs ende, og resultaterne har været det hele værd.
Stor tak til alle de borgere, bygningsejere og øvrige lokale aktører, der har
bidraget undervejs. Med input og sparring, med tålmodighed, med egne
renoveringsarbejder og ved at stille jord til rådighed for forbedringer,
som kommer fællesskabet til gode.
For at runde indsatsen godt af og få sagt ordentligt tak til jer og hinanden,
inviterer Esbjerg Kommune og Bramming Byforum i samarbejde
med HHI Bramming til fejring af byfornyelsens resultater.

SE FLYER HER

PROGRAM:

  • Kl. 10.00 Vi mødes i Anlægget
    Velkomst, musik på scenen, kaffe på
    kanden og et gratis rundstykke
    (til de første 150)
  • Kl. 11.00 Byvandring igennem nogle af de
    renoverede områder med korte
    oplæg undervejs.
    Navnet på den nye opholdsplads i
    Storegade/Jernbanegade afsløres
    ca. kl. 12.
  • Kl. 12.30 Indvielse af gårdforbedringsprojektet
    i Skolegade.
  • Kl. 18.30 Tom Donovan spiller i gården bag
    Kosmorama
  • Kl. 20.30 Notterne spiller i gården bag
    Kosmorama